Travlhed er ikke nødvendigvis dårligt
Travlhed og høje følelsesmæssige krav behøver ikke automatisk være lig med et dårligt arbejdsmiljø. Det er kombinationen af psykiske faktorer, som skaber arbejdsmiljøet, viser forskningsprojekt.
Travlhed og høje følelsesmæssige krav behøver ikke automatisk være lig med et dårligt arbejdsmiljø. Det er kombinationen af psykiske faktorer, som skaber arbejdsmiljøet, viser forskningsprojekt. Foto: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø..
Det er okay at have travlt i arbejdet, hvis arbejdsmiljøet som helhed er godt.
Sådan lyder en af konklusionerne på et studie, hvor forskere har undersøgt, hvilken betydning psykiske faktorer i arbejdsmiljøet har for medarbejderes sygefravær. For hverken travlhed i arbejdet eller høje følelsesmæssige krav er nødvendigvis skidt for helbredet, hvis det øvrige arbejdsmiljø er godt. Det er derimod i høj grad kombinationen af flere faktorer i arbejdsmiljøet, som spiller en afgørende rolle.
”Du er aldrig kun udsat for én faktor i arbejdsmiljøet, der enten er godt eller skidt for dit helbred. Det er altid en kombination, så der er tale om en cocktaileffekt. Vi kan eksempelvis se, at et højt tempo i arbejdet ikke øger risikoen for sygefravær, hvis det øvrige psykiske arbejdsmiljø er godt”, forklarer professor Lars L. Andersen, der er projektleder på undersøgelsen, og uddyber:
”Et godt arbejdsmiljø afhænger af helheden af arbejdsmiljøet”.
Flere negative faktorer øger sygefraværet
Undersøgelsen tager udgangspunkt i cirka 70.000 lønmodtagere, hvor forskerne har set på, hvilke typiske kombinationer af psykiske faktorer i arbejdet, der findes blandt lønmodtagere i Danmark.
Professor Lars L. Andersen påpeger, at særligt travle arbejdspladser skal huske at fokusere på positive faktorer i arbejdsmiljøet, som rent faktisk kan forbedres:
”I virksomheder eller på arbejdspladser, hvor der for eksempel er godt gang i produktionen med et højt tempo i arbejdet, er det vigtigt at sikre et godt kollegialt sammenhold samt indflydelse på og anerkendelse for det arbejde, man udfører”.
Læs også: Værktøj til at forebygge stress på arbejdspladsen
Modsat forklarer professor Lars L. Andersen, at kombinationen af flere negative faktorer øger risikoen for dårligt helbred og øge sygefravær:
”Det kan være, man som medarbejder både oplever lav anerkendelse i arbejdet, et højt tempo, dårligt samarbejde og lav indflydelse. Så er der plads til forbedring på arbejdspladsen, og det skal man tage meget seriøst, da det øger risikoen for sygefravær hos medarbejderne”, siger Lars L. Andersen.
Tag udgangspunkt i det hele arbejdsmiljø
Analyser i samme forskningsprojekt har tidligere påvist en lignende cocktaileffekt for faktorer i det ergonomiske arbejdsmiljø. Hvis ikke medarbejdernes fysiske arbejdsopgaver varieres og balanceres i hverdagen, risikerer medarbejderne at udvikle fysiske smerter i kroppen. Derfor mener Lars L. Andersen også, at forskningsresultaterne samlet set bør åbne op for en ny tilgang til at forstå det hele arbejdsmiljø:
”Der er generelt tradition for at fokusere på enkeltstående faktorer, eksempelvis tunge løft eller manglende indflydelse, men det er vigtigt at arbejdspladserne tager udgangspunkt i hele arbejdsmiljøet, når de skal sikre, at arbejdet er sundt og sikkert. På den måde kan vi nemlig sikre en bedre balance”, afslutter Lars L. Andersen.
- PiB
