Udbygning af solcelleanlæg er gået i stå
Udbygningen af solcelleanlæg i Danmark står stadig i dødvande. Skiftende tilskudsordninger og svingende politiske signaler gør det svært at beregne økonomien i de langsigtede investeringer i solenergi. Det har sat udviklingen i stå. Risikoen er, at Danmark ikke når målene for udviklingen af en bæredygtig energiforsyning – eller at den optimale kombination af teknologier ikke etableres.
Branchen har været dygtig til at innovere og kan i dag levere flotte arkitektoniske løsninger, når det kommer til tagbaserede solceller, mener Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Arkivfoto. .
Alle venter på det kommende energiforlig. Det vil nemlig beskrive rammevilkårene for de kommende års udbygning af grønne energikilder. Et af de områder, som har stor bevågenhed, er solcellerne. De har levet en omtumlet tilværelse, præget af stærkt dalende priser og meget skiftende politisk gunst. I 2011 begyndte et sandt boom i udbygningen af især de private, tagbaserede solceller.
Danskerne vil have solcelleanlæg
En undersøgelse fra YouGov viser, at 84 procent af danskerne mener, at mere energi burde komme fra solcelleanlæg.
Antallet er solceller i Danmark blev firedoblet på blot ét år. Lave priser, tilskud, håndværkerfradrag og den attraktive nettoordning, hvor solcelleejeren kunne sælge energi til energiselskabets nettopris, gjorde solceller til en oplagt investering for alle med en mere eller mindre sydvendt tagflade.
Darling blev til syndebuk
Men iveren efter at støtte solcellerne gjorde det lidt for attraktivt. Det var ganske enkelt for dyrt. Det offentliges samlede omkostninger steg uforholdsmæssigt – ikke blot til de privates solcelleeventyr, men også til industrianlæg, som pludselig blev til en uventet stor udgift.
Læs også: Dialog om udbudsbetingelser for solcelleanlæg
”Nettoordningen og tilskuddene til barmarksværkerne var for høje. Vi argumenterer ikke for at få de attraktive tilskud tilbage, vi vil først og fremmest gerne have brede og stabile rammer. I dag ligger hele markedet i ruiner, fordi ingen ved, hvad der kommer til at ske. Det har kostet en række virksomheder dyrt, ja ligefrem livet for nogen”, siger Michael H. Nielsen, direktør for erhvervs- og brancheservice i Dansk Byggeri.
”Det er fint at sænke afgifterne på energi, men det skal ikke ske på bekostning af agile, smarte løsninger og en oprydning i de regler, der forhindrer en fri udvikling af vedvarende energi inden for nogle stabile rammer”, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. PR-foto. .
Han peger på, at Aalborg Universitet sidste år gennemførte en analyse af solcellers potentiale i det danske energisystem. Analysen viser, at det er teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt, hvis solceller i 2050 udgør en samlet kapacitet på mellem 5.000 og 10.000 MW. I dag udgør solcellers produktion blot 860 MW.
Uudnyttet potentiale
”Vi ser eksempelvis et stort uudnyttet potentiale i bygningsintegrerede solceller. Især i de tættere bebyggede områder er potentialerne store. Så med mindre man har en drøm om at se det danske landskab plastret til med vindmøller og markbaserede solcelleanlæg, er det oplagt at tænke solceller på bygningerne ind i den grønne omstilling. Branchen har været dygtig til at innovere og kan i dag levere flotte arkitektoniske løsninger, når det kommer til tagbaserede solceller”, siger Michael H. Nielsen.
Dansk Byggeri er bekymret for, at det kommende energiforlig ensidigt fokuserer på at sænke energipriserne. Det kan ifølge Michael H. Nielsen fjerne incitamentet til at spare på energien, og fjerne fokus fra målet om at 50 procent af energiforsyningen i Danmark i 2030 skal være fra vedvarende energikilder.
”Det er fint at sænke afgifterne på energi, men det skal ikke ske på bekostning af agile, smarte løsninger og en oprydning i de regler, der forhindrer en fri udvikling af vedvarende energi inden for nogle stabile rammer”.
Anlæg samler fugleklatter
Han henviser blandt andet til, at kommunernes opsætning af solceller af Energistyrelsen bliver anset som værende forsyningsvirksomhed. Det betyder, at der for hvert anlæg skal udskilles et selvstændigt selskab, der så kan sælge strømmen til skolen, sportshallen eller svømmehallen med afgifter og moms. Det er en helt unødvendig administrativ byrde, som i praksis har gjort en lang række opsatte anlæg ulovlige, og de står i dag nogle steder og samler fugleklatter uden at levere strøm.
Læs også: 13 kommuner står til at skrotte solceller for millioner
”Vi har i Dansk Byggeri ikke nogen forkærlighed for solenergi, vi slår til lyd for en samlet og langsigtet energipolitik, der giver plads til, at vi kan gøre tingene smartere. Vi skal fjerne benspændene og usikkerheden, og give plads til at vi kan iværksætte de helt oplagte tiltag, som i dag forhindres. Et eksempel er udnyttelse af spildvarme, hvor reglerne i dag gør det urentabelt at bruge de ressourcer, man har lige foran sig”, siger Michael H. Nielsen.
Politisk forståelse
Regeringen har i dens foreløbige udtalelser om det kommende energiforlig vist forståelse for solcellebranchens utryghed. Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) sagde i november ved Dansk Solcelleforenings konference:
100 procent vedvarende energi i 2050
Danmark har fastsat en målsætning om, at den vedvarende energi skal udgøre 50 procent i 2030, og i 2050 skal hele det danske energiforbrug være baseret på vedvarende energi. En omfattende analyse fra Aalborg Universitet viser, at det er teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt, hvis solceller i 2050 udgør en samlet kapacitet på mellem 5.000 og 10.000 MW. Rapporten fastslår, at de tagbaserede solceller bør spille en stor rolle.
”Jeg forstår godt, at de pludselige indgreb, som mine forgængere, og også jeg selv har måtte foretage, har givet anledning til bekymringer, panderynken og usikkerhed i branchen. Jeg har naturligvis forståelse for, at det er svært for en branche at agere, når grundlag og støtteordninger ændres. Jeg vil gerne være med til at sikre, at vi kan gøre det bedre for branchen, så vi understøtter udviklingen og etableringen af solceller i Danmark på den rigtige måde, hvor det i højere grad end i dag er markedet og ikke håndholdte støtteordninger udviklet på Christiansborg og omegn, som driver udviklingen”.
