Vi er på vej mod el-samfundet

Rundt regnet 350.000 privatboliger var i 2011 opvarmet med oliefyr, viser tal fra Danmarks Statistik, men oliefyr bliver ikke en del af fremtidens boligopvarmning. Opvarmning udgør gennemsnitligt 40 procent af boligernes energiforbrug. Derfor vil alene de politiske CO2-mål sende de fossile brændsler ud af systemet. Kraftigt stigende oliepriser vil fremskynde processen. I de seneste år er der da også sket markante ændringer i opvarmningsformer. Det største fald er sket for netop oliefyrene. Omvendt har stigningen i antallet af varmepumper været nærmest eksplosiv, og i mange af de fortsat eksisterende olieopvarmede boliger vil det være forholdsvis uproblematisk at udskifte oliefyret med en varmepumpe. Og netop varmepumper vil sammen med fjernvarme blive rygraden i fremtidens opvarmning.

Flertallet af de danske boliger – mere end 60 procent – ligger inden for det kollektive forsyningsnet, og her får man ikke svært ved at holde varmen i det elsamfund, som venter forude. Også fjernvarmen vil efterhånden som overskudsvarmen fra kraftværkerne forsvinder blive afhængig af vedvarende energi i opvarmningen. Og her vil man i vidt omfang vælge store kraftige varmepumper, som også kan levere lagerkapacitet til store mængder vindenergi. De store varmepumper kan fortsat sikre os en høj fremløbstemperatur, også når kulfyringen udfases. Det er i individuelt opvarmede boliger, man i nogle tilfælde kan opleve problemer.

Private varmepumper
Varmepumperne passer perfekt i elsamfundet, Der bliver brug for batterikapacitet, og her kan også de private varmepumpers elpatroner levere et stort bidrag, men det bliver ikke problemfrit alle steder.

Jordvarmepumper er ikke altid en mulighed; jordbundsforhold, plads og andre omstændigheder kan gøre boligen uegnet til jordvarme. Her kan man ifølge Vagn Holk, Videncenter for energibesparelser i bygninger, vælge den næstbedste løsning, nemlig luft-luft eller luft-vand varmepumper. Men heller ikke det løser alle problemer. Brug af varmepumper – uanset typen - forudsætter, at boligen er velisoleret og har tilstrækkelige installationer, for fremløbstemperaturen er lav i forhold til det, som for eksempel oliefyret kan levere.

”Der skal ske en massiv udvikling af varmepumperne, før det bliver muligt at bruge dem i alle boliger,” siger Vagn Holk, som peger på, at varmepumperne teknologisk set ikke er langt nok fremme til at klare opvarmningsbehovet i enhver bolig.

Men hvad gør man så? Pillefyr kan teknisk set løse problemet, mener han, men peger samtidig på, at vi med den løsning risikerer at gøre os afhængige af biomasse, og ingen kender de fremtidige priser på biomasse, som hurtigt kan blive en knap ressource. I Danmark kan vi kun dække fem til ti procent af vores behov.

Hvad gør vi med problemboligerne?
Det helt store problem er gamle, utætte boliger med utilstrækkelige installationer og en lav salgsværdi. De kan ikke bære en investering i en gennemgribende energirenovering og for eksempel en varmepumpe.

Omvendt vil disse boliger, efterhånden som oliepriserne stiger, blive så dyre at opvarme, at varmeregningen overstiger huslejen. Ingen af dem, vi har talt med, tør så meget som gætte på, hvor mange af den slags boliger, der findes. Alle er dog enige med Vagn Holk i, at det er et kæmpe dilemma. Forskningschef Søren Aggerholm fra SBi bruger udtrykket ”et følsomt emne”.

DS Håndværk og Industri har for nylig udtrykt ønske om, at man bevarer en ”kattelem” eller en dispensationsordning, så gamle, ikke-renoverede huse med lav salgsværdi får lov at beholde deres oliefyr. Hvis huset er 300.000 kroner værd, kan det jo ikke betale sig at investere 150.000 kr. i en varmepumpe.

Snart skal organisationen deltage i møder om kommende tilskud til energirenovering, og her er man kommet i tvivl, for hvis der bliver langt færre oliefyr, skal husejeren ikke alene betale en høj pris for selve olien, også prisen for udbringning vil stige voldsomt. Og i sidste ende er der jo kun én vej for oliefyrene – og det er ud.

”Principielt har vi ikke nogen holdning til det, men installatørerne har brug for at der bliver truffet en beslutning. De skal vide, hvordan de bedst rådgiver deres kunder, også på langt sigt, og det kan de kun, hvis de kender de betingelser, der kommer til at gælde for renoveringstilskud,” siger organisationens kommunikationschef, Kristine Lyngbo, som tilføjer, at det er vigtigt, at man samtidig med, at man indfører nye teknologier, også holder fast i nogle af de velprøvede.