Vi har brug for KNX i fremtidens energistruktur

I 2020 skal den danske CO2-udledning være nedbragt med 40 procent, og så er isolering, nyt tag, nye vinduer og optimering af eksisterende installationer ikke længere nok. For at bringe energiforbruget tilstrækkelig langt ned og samtidig tidsstyre forbruget, som det bliver nødvendigt, når vedvarende energi skal overtage en stor del af forsyningen, er intelligente installationer en forudsætning. Og her er KNX flere gange blevet udråbt som den kommende vinder. Det blev den selvfølgelig også på KNX-dagen, selvom nogle af seminarerne også handlede om integration med andre systemer.

Og arrangørerne har noget at have deres påstand i, for vores nabolande er langt foran, når det gælder intelligente bygningsinstallationer, og her har KNX allerede vist sit potentiale. I Danmark er interessen for alvor steget, det afspejlede sig også i tilslutningen til KNX-dagen. Arrangørerne havde håbet på 100 deltagere, men endte med 260, så der var godt fyldt op på stolerækkerne til både fællesarrangementet og de ni seminarer, som hver især blev afholdt fire gange i løbet af dagen.

KNX kan klare det hele
”KNX er en åben standard, som kan styre det hele – lige fra køleskabet til lysstyring og styring af varme og køling. Og det er en standard, som er med til at forberede jeres installation til det, vi kommer til at tale om i de kommende år, nemlig smart grid, og hvornår det er mest hensigtsmæssigt at bruge energi,” sagde formanden for KNX Denmark, Mogens Brusgaard. Organisationen stod sammen med en række af sine medlemmer - ABB, Hjalholt, Solar, Schneider Electric, Wago, Wexøe, Gycom, Siemens og Lemvigh-Müller – bag KNX-dagen.

Formålet med KNX-dagen er ifølge Mogens Brusgaard at give deltagerne en større viden om, hvordan KNX kan bruges til bygningsautomation, et indtryk af hvad leverandørerne kan bidrage med inden for KNX, samt inspiration til løsninger, som deltagerne kan gå ud og anvende bagefter.

Perspektivet er energioptimering
Næstformanden for KNX Denmark, Lillian Andersen, satte bygningsautomation ind i et politisk perspektiv, for, som hun sagde, energioptimering er helt nødvendig for at nå de politiske mål om reduktion af CO2-udslippet.

”Lad os lige holde KNX ud i strakt arm og se det i et energioptimeringsperspektiv i stedet for kun at tale om funktioner og teknologi. Det er sådan, at efterspørgslen efter energi globalt set vil være fordoblet i 2050, og når vi samtidig skal reducere CO2-udledningen til halvdelen af den nuværende, så har vi en udfordring,” sagde hun og henviste til, at vi i Danmark skal have reduceret med 40 procent i 2020, og at vedvarende energi skal udgøre halvdelen af vores energiforsyning. Målet er, at vores store kulfyrede kraftværker i høj grad skal erstattes af decentral produktion.

”72 procent af energien bruges ude i bygningsmassen, og det er her vi med KNX kan gøre en forskel, for halvdelen af 40 procent-reduktionen skal komme fra energioptimering. Skal det lykkes, skal vi gøre vores bygninger ’smart grid-ready’,” understregede hun og pegede på, at det er understøttet i lovgivningen i form af BR.

De seneste år har budt på en række stramninger af Bygningsreglementet, og med hver ny udgave har kravene til energiforbruget fået en ekstra tand. Selvom der endnu ikke findes et BR20, så ved man ifølge Lillian Andersen allerede, hvad der kommer til at stå i det. Det er også en kendt sag, at energiforbruget på det tidspunkt skal ned med 75 procent. Hun opfordrede deltagerne til allerede i dag at bygge i henhold til 2020-beskrivelsen for at få erfaringen.

Energiforbruget skal være synligt
Ifølge en af seminararrangørerne, Svend Hjalholt, som repræsenterer det tyske Gira i Danmark, er KNX, ”dømt til succes”, fordi det allerede i dag er internationalt udbredt, og fordi det kan styre det hele.

”Det passer ikke, at KNX ikke kan styre HVAC-installationer,” sagde han. Hans hovedbudskab var dog, at energibesparelser forudsætter, at energiforbruget visualiseres, og her præsenterede han systemer til brug for både private og for ”maskinmesteren i en virksomhed”. Han argumenterede for, at man dedikerer en server til sin KNX-installation, blandt andet fordi man opnår en bedre visualisering og mulighed for at styre installationen fra et andet sted og for at lagre data, så de senere kan hentes frem til sammenligning. Endelig kan det give en besparelse på antallet af komponenter.

Integration med andre systemer
Ingen ville bestride den ofte nævnte sætning, ”KNX kan det hele”, men på et par af seminarerne blev påstanden modificeret. Et af dem var Wexøes, hvor Tom Jappe blandt andet fremviste trådløse pir-sensorer til lysstyring i små og store kontorer/mødelokaler og fremhævede en gateway til Dali, som ifølge ham er bedre til lysstyring.

På Wagos seminar var integration selve temaet. Seminaret gik ind i ”den mere komplekse del af KNX”, som foredragsholderen Ingolf Pennerup kaldte det. Han præsenterede en PLC-løsning, som kan integrere KNX med andre protokoller – for eksempel LON og M-bus.

Han havde den vigtige pointe, at en del bygninger allerede i dag er forsynet med en form for intelligent installation, og i forbindelse med en energirenovering vil mange kunder efterspørge en løsning, hvor de kan ”genbruge” de eksisterende installationer, og med Wagos PLC-løsning kan objekter importeres til KNX-programmeringssproget ETS.

Fremtidssikre løsning
”Vi vil gerne vise jer, hvor nemt det er at energioptimere ved hjælp af KNX-rumstyringer, sagde Lillian Andersen på Schneider Electric’s seminar.

Også hun havde et par produkter på hylden, blandt andet en pir-sensor, som måler 360 grader rundt og dermed giver en komponentbesparelse. Hun præsenterede desuden Schneiders KNX-portal, som indeholder en stor mængde information, og KNX-kalk, som kan beregne styklisten til et projekt. Endelig omtalte hun See-tool, som kan bruges til beregning af energibesparelsespotentialet.

Hun afsluttede med en opfordring til deltagerne: ”Gå ud og lav fremtidssikrede løsninger, som er klar til smart grid.”