Et grønt spark bagi

I begyndelsen af december vil hele verdens øjne hvile på Bella Center, som skal huse FN’s klimatopmøde. Det har sat gang i en omfattende energioptimering af det store hus. Vi har talt med teknisk direktør Kristian Ortving om den grønne omstilling af udstillings- og kongrescentret i Ørestaden. Målet er en 20 procents reduktion i C02-udledninger fra udgangspunktet i 2007 frem til topmødet begynder.

Bella Center vil reducere sit årlige CO2-udslip med 20 procent, før det internationale klimatopmøde begynder til december. Reduktionen skal finde sted ved hjælp af styring af energiforbruget og modernisering af de tekniske anlæg, blandt andet ventilations- og køleanlæg, cirkulationspumper og et par tusinde lysarmaturer. Bella Center vil fremover spare miljøet for 1150 tons CO2 årligt.

En henvendelse fra Energistyrelsen satte for alvor skub i energioptimeringerne. I april 2007 blev det klart for de ansatte i Bella Center, at det var overvejende sandsynligt, at COP15 skulle afholdes her i december 09. Kort tid herefter henvendte Energistyrelsen sig. De ønskede at sikre sig, at huset til den tid også var gået igennem for energioptimeringer. Bella Center er fra 1975 og dermed også fra en tid, hvor klimaet ikke ligefrem stod øverst på dagsordenen. På baggrund af Energistyrelsens henvendelse fik ingeniørfirmaet Wormslev til opgave at gå huset igennem og de kom i december 2007 med en redegørelse. Samtidig med det arbejde, nedsatte Bella Center et udvalg kaldet ”Det grønne udvalg” – som fra begyndelsen havde til opgave at vurdere Wormslevs anbefalinger samt at se på hvilke andre initiativer, der kunne sættes i gang for at få nedbragt husets C02-udledninger. Teknisk direktør Kristian Ortving siger:

”Vi fik et spark bagi til at komme i gang. Og det skulle vi have været under alle omstændigheder, da vores kongresafdeling i stigende grad mærker en efterspørgsel efter en grøn politik fra vores kunder.”

Vores nye bibel
I Det grønne udvalg sidder to fra teknisk afdeling, kongreschefen, chefen for food and beverage, chefarkitekten samt pressechefen: ”Vi begyndte med at indsamle erfaringer fra vores kunder og andre virksomheder. Blandt andet har vi talt en del med Scandic, som jo har en stor erfaring på det her område. Vi har også talt med andre store kongrescentre og vi har dialog med schweiziske MCI, som er et af de førende på området.”

Forundersøgelserne udmøntede sig i Det grønne udvalgs nye bibel, ”BC Greening”, som blev indviet i september 2008. Bella Center har efterfølgende startet entrepriser for omkring 20 millioner kr. De tekniske forbedringer indebærer blandt andet solfiltre, udskiftning af alle armaturer samt tiltag på ventilation og klimaanlæg (se faktaboks). Alt det rent fysiske som sættes i gang, giver i sig selv en 13,5 procents reduktion. Målet er en 20 procents reduktion på CO2-udslip i forhold til udgangspunktet i 2007. De resterende 6,5 procent skal findes via de andre tiltag i planen. Det er planen, at der skal være et barometer på Bella Centers intranet, så alle medarbejderne hele tiden kan følge med i, hvor langt man er nået i forhold til målet.

Adfærd afgørende
BC Greening er delt op i fire områder; adfærd, infrastruktur, produktion og forplejning: ”Adfærd er den vigtigste og nok også sværeste del. Som en hjælp til den interne implementering har vi udnævnt interne ambassadører, som er kolleger fra alle afdelinger i huset, som har meldt sig frivilligt. Deres opgave er at have fingeren på pulsen, høre hvad deres kolleger siger og komme med gode idéer,” siger Kristian Ortving. En gang hver fjortende dag er der møde i Det grønne udvalg, hvor ambassadørernes forslag behandles.

Hele vejen rundt
”Produktionsdelen drejer sig grundlæggende om, at vi arbejder fornuftigt med alle de ting, vi går og laver. Det indebærer for eksempel et nærmere eftersyn af alle de materialer, vi bruger. På messer er der et stort genbrug af materialer, så det er i udgangspunktet godt. Men for eksempel bruger vi lige nu to typer af tæpper på vores udstillinger. En type af tæppemåtter, som vi genbruger og så nogle filttæpper, som bliver smidt ud bagefter. Her er det naturligvis oplagt at skære ned på forbruget af filttæpper. Et andet område er affaldshåndtering, som også skal ses efter i sømmene.

Til vores køkken har vi investeret i en affaldskværn, ligesom vi er gået fra el-komfur til gas-komfur. I sådan et stort køkken som vores, tænder man komfuret om morgenen, når man kommer, og så står det tændt hele dagen, til man går hjem. Med gas tænder man bare, når man skal bruge det. Af andre initiativer har vi sat tænd/sluk på de fleste af vores toiletter, ligesom vi løbende vil sige farvel til vandflasker. Vi bruger flere hundrede tusinde flasker om året. I stedet bliver der sat beholdere op i hele huset, så man kan fylde sit nedbrydelige glas op med postevand.”

I Det grønne udvalg er man klar over, at det er vigtigt ikke at miste fokus, når topmødet slutter: ”Nu har vi sat gang i en proces, og jeg kunne sagtens forestille mig en fremtid, hvor kunderne vil fravælge os, hvis ikke vi har en grøn politik.” Allerede til marts kan man se det helt synlige symbol på nye grønne tider i Bella Center, når Vestas opsætter en vindmølle udenfor indgangen, som skal stå frem til topmødet og forsyne det vigtige møde på energirigtig vis.

KUDSK Service

Sponseret

EnergyHub Onsite – mobil energi, en effektiv løsning

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

06.02.2026Installator.dk

Ny dom: Deltidsansatte kan få overtidsbetaling tidligere end hidtil

06.02.2026Installator.dk

Rapport: Små reaktorer kan måske reducere energiomkostningerne i Danmark efter 2050

05.02.2026Installator.dk

Lykketoft stopper som bestyrelsesformand i Energinet

05.02.2026Elma Instruments A/S

Sponseret

Flir C8 fra Elma er næste generation i kompakte termiske lommekameraer

04.02.2026Lan-com A/S

Sponseret

LAN-COM ansætter ny kontorassistent som led i vækstrejsen

04.02.2026Installator.dk

Million-støtte til  AI-løft på elektriker- og VVS-uddannelserne

04.02.2026HIKVISION Europe B.V.

Sponseret

Are you using Hik-Partner Pro to it's fullest potential ?

04.02.2026Schneider Electric A/S

Sponseret

WEBINAR: Vil du hjælpe dine kunder til en enklere IT-infrastruktur?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

11.02.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus

DTU
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring - dag

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

16.02.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Elsikkerhed.dk
Gå-hjem-møde
Installatørmøde med ELsikkerhed - Vejle

Hvert år afholder ELsikkerhed fyraftensmøder for el-fagfolk, hvor vi ser på de seneste nye tiltag og krav til el-installationer.

Dato

24.02.2026

Sted

Vejle

Dansk Standard
Kursus
Grundlæggende maskinsikkerhed

Du bliver introduceret til de væsentligste grundelementer i maskinsikkerhed og får indblik i sammenhængen mellem lovgivning og standarder. De vigtigste elementer og anvendelsesområder i de mest anvendte direktiver bliver ligeledes præsenteret.

Dato

24.02.2026

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Danvak
Seminar
Smart bygningsautomatik og KNX i praksis – fra lovkrav til intelligente løsninger

Fagteknisk eftermiddag i samarbejde med KNX Danmark og Energiforum Danmark

Dato

24.02.2026

Tid

13:45

Sted

ABB A/S Barmstedt Allé 9, 5500 Middelfart

Elsikkerhed.dk
Gå-hjem-møde
Installatørmøde med ELsikkerhed - Herning

Hvert år afholder ELsikkerhed fyraftensmøder for el-fagfolk, hvor vi ser på de seneste nye tiltag og krav til el-installationer.

Dato

25.02.2026

Sted

Herning