FABA fortsætter kampen mod spændingsregulering
I stat og kommuner er budgetterne stramme, og en udskiftning af belysningsanlægget er ikke altid det første, man vælger at investere i. Derfor er spændingsregulering blevet en alternativ metode til at opnå energibesparelser. Den metode kritiseres igen af FABA.
På www.installator.dk har vi tidligere omtalt spændingsregulering som en metode til at opnå energibesparelser på ældre belysningsanlæg. I den seneste artikel citerede vi FABA for at sige, at reguleres spændingen, bortfalder garantien omgående.
I en pressemeddelelse i dag nøjes FABA med at konstatere, at man slet ikke opnår nogen besparelse, for nutidens belysningsanlæg er næsten alle udstyret med HF-spoler.
I et telefoninterview medgiver FABAs direktør Willy Goldby dog, at der fortsat sidder mange gamle belysningsanlæg, hvor man kan opnå besparelser ved hjælp af spændingsregulering, men siger, at risikoen er, at lysstyrken bliver for lav i forhold til arbejdsmiljølovens krav. Han siger også, at besparelsespotentialet er langt større med et moderne belysningsanlæg.
Så langt er elinstallatør Kim Raun, Viby Elværk, enig.
Økonomien bremser investeringer
Hvis man har penge nok, er der ingen grund til at spændingsregulere, for så kan man få helt nye belysningsanlæg med HF-spoler, dagslysregulering og så videre, og så kan man selvfølgelig opnå langt større besparelser, siger Kim Raun.
Han peger dog på, at økonomien i stat og kommuner ikke er så god, som den kunne være, så han regner med, at der vil gå 25 år, før alle de gamle anlæg er væk. I mellemtiden bliver spændingsregulering brugt som den næstbedste løsning. Og så understreger han, at vi går aldrig længere ned en 210 Volt. Ifølge Fællesregulativet må elselskaber gå helt ned til 207 Volt.
Tilfredse kunder
I en tidligere artikel talte vi med en række offentlige kunder, som har fået installeret spændingsregulering på deres belysningsanlæg, og her er man godt tilfredse.
Aarhus kommune er en af de kunder som har fået udført spændingsregulering af PSS Energy A/S og Viby Elværk. Og i kommunens tekniske afdeling har man ikke fortrudt sin beslutning.
Vi har ikke oplevet nogen problemer. Tværtimod holder lyskilderne meget længere, så vi sparer både strøm, pærer og mandetimer, siger teknisk medarbejder Henrik Kjærsgaard.
Hans opfattelse deles af maskinmester Bjarne Sigvard Petersen, som er ejendomsansvarlig i Ministeriet for fødevarer landbrug og fiskeri, Økonomi- og erhvervsministeriet samt Justitsministeriet.
For to år siden installerede vi spændingsregulering i Slotholmsgade 12 og vores klare erfaring er, at både spoler og lyskilder lever længere nu.
Teknologisk Institut undersøger
Teknologisk Institut er for øjeblikket i gang med et udredningsarbejde, som skal klarlægge, hvad spændingsregulering betyder for især motorer, men også lyskilder. Udover Teknologisk Institut deltager rådgivere, energiselskaber, installatører, brugere med flere.
J. C. Sørensen, Teknologisk Institut bemærker, Muligheden for at opnå elbesparelser ved en spændingsreduktion er umiddelbart størst hos de brugere, der ligger nærmest transformerstationerne.
FABA har tidligere advaret om, at produktansvaret bortfalder ved spændingsregulering, men ifølge J. C. Sørensen kan fabrikanter og leverandører af elforbrugende udstyr ikke umiddelbart fralægge sig et produktansvar, hvis en spændingsreduktion ligger inden for norm-/standardniveauerne. Det vil sige, at elforsyningen skal ligge inden for 230V +/- 10 % eller 207V 253V og 359V +/- 438V.
Leveringsspændingen hos rigtig mange forbrugere måske de fleste ligger typisk i niveauet 230V 237V og 397V 410V. Der er elbesparelser at opnå for en del elforbrugende udstyr ved en spændingssænkning. Det gælder blandt andet for nogle typer lyskilder og for lavt belastede elmotorer, siger han.
Læs vores tidligere artikler om spændingsregulering:
