I dybden med energiboringer

 Borer man ned i jorden, vil man opdage, at temperaturen i jorddybder over 15 meter altid er over ti grader C.

”Ti meter nede i jorden er temperaturen konstant otte-ti grader, og den stiger med tre grader per 100 meter. Varmen kommer fra jordens indre og er derfor ikke påvirket af skiftende årstider eller klima,” siger Carsten Cederqvist og peger på, at undergrundens beskaffenhed har stor betydning i forhold til energiudvindingen, idet en vis vandgennemstrømning i jordlagene øger effektiviteten i sonden.

Planlægger man at udnytte jordens varme i et jordvarmeprojekt med energiboringer, skal man have godkendelse fra kommunen, inden man kan gå i gang med borearbejdet. Når ansøgningen er godkendt, kan man begynde på energiboringerne.

”Alt afhængig af den ønskede ydelse borer man et hul på mellem 80 og 200 meter. I hullet, der er 15 cm i diameter, nedsænkes en dobbelt u-rørs-sonde af PEX-rør. Hulrummet mellem borevæggen og sonden opfyldes nedefra under tryk med varmeledende og plastisk materiale, der skal sikre optimal varmeoverførsel til det lukkede brinekredsløb, der overfører energien til varmepumpens fordamper,” fortæller ingeniør Carsten Cederqvist, Max Weishaupt A/S.

Når man begynder at bore, kan man ikke undgå at støde på forskellige lag ned gennem undergrunden. ”Man kan f.eks. bore ned gennem vandlommer. Her er teknikken udviklet til effektivt at forhindre problemer i forhold til grundvandet. I det konkrete eksempel var Holbæk Kommune meget imødekommende og gav tilladelse til boringerne og gav desuden dispensation i forhold til afstanden til vandboringer, der ifølge bekendtgørelsen skal være minimum 300 meter. Vi fik lov at bore trods kun 285 meter til nærmeste vandboring. Vi fik også dispensation til at bore nærmere end 20 meter mellem hvert borehul, idet vi fik lov til at bore med ti meter mellem hvert borehul.”

Dyrt at bore
Det er omkostningskrævende at foretage disse boringer. Prisen er cirka 400 kroner per meter plus diverse andre omkostninger. Borearbejdet går ganske langsomt, da man normalt er nødt til flere gange undervejs at skifte bor, alt efter hvad man støder på i undergrunden, ligesom det kan være nødvendigt at sætte en prop i hullet,” forklarer Carsten Cederqvist og tilføjer, at det tog cirka to måneder at bore de ti huller ned i 180 meters dybde i Svinninge.

Fra jorden ledes energien ind til to varmepumper i den nyetablerede varmecentral. Max Weishaupt A/S har sørget for den del af projektet, mens Halsnæs Smeden A/S har sørget for at installere et traditionelt distributionssystem fra varmecentralen og ud til beboerne.

”Varmepumpernes effektivitet pr. kWh er fire gange højere end på elvarme, som beboerne havde før. Det betyder, at deres varmeregning bliver op til 70 procent billigere,” slår Carsten Cederqvist fast.   

Læs også: Billig varme fra undergrunden