Ny energimærkning af store bygninger træder i kraft
En ny energimærkning af store bygninger er trådt i kraft. Den skal blandt andet sikre, at der er bedre sammenhæng imellem de ressourcer, der bliver brugt på energimærkning, og den værdi mærkningen skaber for bygningsejerne.
I samarbejde med Energistyrelsen har store offentlige bygningsejere dannet en arbejdsgruppe, der i løbet af 2018 skal have fokus på at øge værdien af energimærket på flere forskellige måder. Arkivfoto..
I dag, mandag den 4. september, træder en række ændringer og lempelser i kravene til energimærkning af store bygninger i kraft.
Læs også: Minister bøjer sig for solcelleejere
Ændringerne gælder energimærkning af store bygninger og betyder blandt andet, at alle energimærker nu får en gyldighed på ti år, samt at kravet om løbende energimærkning af private bygninger over 1.000 kvadratmeter fjernes.
Derudover skyldes ændringerne blandt andet, at ejere af store bygninger ofte har et godt overblik over bygningernes energitilstand i forvejen.
Har ikke fået tilstrækkelig værdi af mærket
Med de nye regler, der træder i kraft fra i dag, mandag den 4. september, undgår ejerne nu at bruge ekstra ressourcer på en løbende energimærkning. Det skal sikre, at der er bedre sammenhæng imellem de ressourcer, der bliver brugt på energimærkning, og den værdi mærkningen skaber for bygningsejerne:
”Som udgangspunkt driver de store bygningsejere deres arbejde meget professionelt og har i forvejen øje for mulige energibesparelser”, siger energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og fortsætter:
”Derfor har jeg lyttet, når flere af dem har sagt, at de ikke har fået tilstrækkelig værdi af mærket – for energimærkningen skal selvfølgelig kunne fungere som et planlægningsredskab for at give mening”.
Fokus på øgning af energimærket på flere måder
Ud over at lempe på reglerne om energimærkning er der også fokus på at øge værdien af energimærket på andre måder.
Derfor arbejder Energistyrelsen sammen med store offentlige bygningsejere i en arbejdsgruppe, der skal komme med løsninger på nogle af de mange udfordringer.
For eksempel skal det fremover være nemmere at overføre energimærket til gængse it-systemer, ligesom der skal være anbefalinger til, hvordan bygninger med stort procesforbrug bedre kan bruge energimærkningen til et samlet overblik over energiforbruget, oplyser Energistyrelsen på sin hjemmeside:
”Det er vigtigt, at vi både får tilpasset reglerne, så de giver mening for bygningsejerne, men også at vi i samarbejde med aktørerne udvikler mærket. Energimærket bliver jo kun et incitament til at finde yderligere energibesparelser, hvis bygningsejerne oplever, at de faktisk kan bruge mærket i forhold til planlægning af for eksempel renoveringer og investeringer”, siger Lars Chr. Lilleholt.
Læs også: Tekniq: Klimarådets anbefaling af energirenovering er sund fornuft
Arbejdsgruppen består af KL, Danske Regioner, Bygningsstyrelsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. De forventer at være klar med en række forslag i begyndelsen af 2018.
- EL
