Hvem hænger på lønkrav efter virksomhedsoverdragelse?
En række medarbejdere stiller krav om betaling af manglende løn og pension efter en virksomhedsoverdragelse. Hvem hænger på regningen køber eller sælger?
En virksomhed (A) ønsker at udvide ved at købe maskiner og andet inventar fra en nabovirksomhed (B), der lukker. A ønsker ikke at overtage medarbejderne, som derfor skriftligt opsiges af ledelsen hos B.
A og B udarbejder en overdragelsesaftale. Det aftales, at medarbejderne arbejder hos A resten af opsigelsesperioden ud, inden de fratræder.
Juridiske svar
DS Håndværk & Industris juridiske afdeling leverer hver måned svar på konkrete juridiske dilemmaer på installator.dk.
Beskrivelsen af retsstilling kan under ingen omstændigheder erstatte konkret juridisk rådgivning.
Medarbejderne meddeler efter overtagelsen A, at de anser A for at hæfte for manglende betaling af diverse løngoder, aftalt med B. Flere af dem konstaterer også, at de ikke har fået indbetalt pension eller feriepenge i seneste måneder. Samlet bliver dette opgjort til cirka 768.000 kroner + renter.
Læs også: Hvem skal betale for defekt pillekedel?
A mener ikke, at han hæfter for lønkrav fra perioden før overtagelsen. Han henviser til, at der er aftalt i overdragelsesaftalen, at medarbejderne og lønkrav ikke skulle overtages af A.
Svar:
Uanset hvad A og B har aftalt, er situationen i forhold til lønmodtagerne reguleret af Virksomhedsoverdragelsesloven.
Virksomhedsoverdragelsesloven siger, at lønmodtagere, der er opsagt før overdragelsen og fratræder hos erhververen (A) ved opsigelsesperiodens udløb, kan rette deres lønkrav mod A, fordi ansættelsesforholdet bestod på overdragelsestidspunktet. A hæfter direkte over for lønmodtagerne for alle krav, uanset om de vedrører tiden før eller efter overdragelsen. Havde medarbejderne derimod være opsagt og fritstillet af B, forud for virksomhedsoverdragelse, var kravene fra lønmodtagerne ikke overdraget til A, idet ansættelsesforholdene så ikke bestod på overdragelsestidspunktet.
Læs også: Må man kalde chefen en idiot på facebook?
Efter A har afregnet over for lønmodtagerne, kan kravet naturligvis rettes tilbage mod B. Og så må A blot håbe, at B har tilstrækkelig med betalingsvilje samt likviditet til at betale det fremsatte krav.
-LA
