Tusinder af byfornyede badeværelser fra 1990’erne er i god stand

Tilbage i halvfemserne blev tusinder af badeværelser installeret i gamle beboelsesejendomme som led i byfornyelsesprojekter. Toiletter og bad skulle ikke længere ligger på bagtrappen eller i gården, men flyttes ind i lejlighederne, og det skete mange steder med en ny besparende metoder; præfabrikerede badeværelser.

”I halvfemserne var der måske en kvart million badeværelser, der skulle renoveres og flyttes ind i lejlighederne fra bagtrapperne. Typisk var det hele opgange, som alle skulle have samme løsning, og det gjorde det oplagt at installere samme løsning mange steder i form af præfabrikerede badeværelser”, fortæller forsker Martin Morelli, der har gennemført undersøgelsen sammen med seniorforsker Erik Brandt.

Nu cirka 20 år senere er de præfabrikerede badeværelser blevet evalueret. Målet har været at indsamle data og svare på spørgsmålene: Var det en god idé? Kan de præfabrikerede badeværelser holde til tidens tand? og ikke mindst: Er det en metode, der med fordel vil kunne anvendes i dag?

Gennemgangen er foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København i samarbejde med Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) og med økonomisk støtte fra Grundejernes Investeringsfond (GI).

Læs også: Storstrøm Fængsel har styr på sikkerheden - også i baderummene

Kun minimale skader
Den overordnede konklusion er, at vådrummene kun har minimale skader her 20 år senere. 20-års evalueringen er som sådan en blåstempling af metoden med præfabrikerede badeværelser.

De fungerer stadig, og de observerede skader har været forventelige slidte fuger, nogle få knækkede fliser og borehuller, som ikke er udbedret korrekt.

”Vi har besigtiget 80 af badeværelser visuelt, og alle ser rigtigt flotte ud, når man tager deres alder i betragtning. Det er kun småskader som elastiske fuger med tegn på skimmelvækst, manglende udbedring af skruehuller og enkelte revnede fliser, som vi har observeret”, siger Martin Morelli.

Men spørgsmålet er, om fremgangsmåden har en fremtid, eftersom der i dag kun er meget få opgange tilbage i etagebyggeri, som har et samlet behov for nye badeværelser. Mange steder har nogle beboere selv lavet et badeværelse, og boligmassens overordnede tilstand er forbedret væsentligt.

Dermed ryger stordriftsfordelene. Samtidig er boligerne i Danmark blevet markant dyrere, og behovet for at sætte et individuelt præg på boligen kan måske også gøre, at standardløsningerne ikke længere er så attraktive.

”Det kræver et relativt højt antal badeværelser for, at det bliver rentabelt. Med de store byfornyelsesprojekter hang økonomien blandt andet sammen, fordi man kunne foretage større indgreb ved eksempelvis at transportere elementerne ind gennem et hul i taget eller ved at gøre plads på bagtrappen og give alle lejligheder nyt badeværelse. Det er kun meget få steder, man kan gøre det i dag”, siger Martin Morelli.

Læs også: Unidrain vil skabe ny forretning i badeværelset

Han mener dog, at metoden fungerer og vil kunne benyttes i begrænset omfang.

”Der er sket meget indenfor udvikling af materialer, komponenter og armaturer, så det vil man nok tage med, hvis man i fremtiden laver projekter med præfabrikerede badeværelser. Men overordnet set har det været en god løsning, man lavede i 1990érne, og det vil det også være fremover”, fortæller Martin Morelli.

Undersøgelsen af vådrummene afslørede også, at ventilation en del steder ikke har været optimal. I de mange forholdsvis små badeværelser bliver luftfugtigheden høj, og selvom ventilationen til at begynde med har fungeret optimalt, så er det ofte noget, som beboerne ikke har det store fokus på.

Det betyder, at man ikke løbende vedligeholder udsugningen ved service, og det er årsag til nogle af de fugtproblemer, der opstår. I forbindelse med de præfabrikerede badeværelser har mekanisk ventilation været vigtig, fordi vådrummene typisk blev placeret midt i bygningen, uden vinduer ud til det fri.